boernWORKSHOPS FOR BØRN

Rachel skaber med eleverne et læringsrum, hvor tanker og idéer kan afprøves med det samme. Hvert undervisningsforløb tager udgangspunkt i ting, eleverne kender fra deres hverdag, og der bygges videre på de erfaringer, de allerede har.

Undervisningen er dialogbaseret og inkluderende. Det betyder, at undervisningen tager udgangspunkt i en udveksling af elevernes egne erfaringer, deres hverdag og mødet med kulturen, og derved arbejdes der med den eksperimenterende proces gennem dialog mellem underviseren og eleverne.
Alle læringsforløb er tilpasset Undervisningsministeriets krav om Fælles Mål.
Rachel er en ildsjæl, der med et åbent og fantasifuldt sind formår at sætte gang i kreative og eksperimenterende processer hos børn og voksne. Hun har et smittende humør og engagement, og er med i processen, når eleverne arbejder.

Skoletjeneste

Rachel tilbyder skoletjeneste til folkeskoler, friskoler, privatskoler, efterskoler, højskoler, læreruddannelsen og andre institutioner. En workshop kan skræddersyes til formålet og til den aldersgruppe, der deltager. Der kræves en del materiale, der skal forefindes på stedet samt nogle forberedelser mellem arrangør og Rachel. Der kan skræddersyes en workshop eller vælges mellem følgende:

– Eksperimenterende billeder
– Håndværk & Design
– Workshop i ruinen i Hesbjerg Skoven, 5491 Blommenslyst

Varighed: 3 timer (andet kan aftales)
Antal: Maks 25 elever
Pris: 1.200 kr. ekskl. materialer

Eksperimenterende billeder

Eleverne vil komme til at arbejde og eksperimentere med forskellige teknikker inden for tegning, collage og maleri. Vi vil arbejde med komposition, farve, flade og form i maleriet. Vi har fokus på samspillet mellem idé, tanke og handling, som resulterer i et produkt, der er udtryksfuldt og relevant inden for et tema. Et tema kunne være: Hvordan kan vi bruge ferieoplevelser i en billedproces?

Håndværk & Design

Eleverne vil i denne workshop være med i hele processen fra idé til det færdige produkt. Eleverne skal, inden for den opgave de bliver stillet, bruge deres fantasi, udvikle deres egne ideer og tage initiativ. Dette er vigtige egenskaber, hvis de skal kunne begå sig i et samfund under konstant forandring.
De vil få stillet en opgave, hvor de skal kombinere materialer, metoder og teknikker og fremstille et produkt, der giver mening. Vi vil desuden bruge genbrugsmaterialer og materialer, eleverne kender fra deres hverdag og som ofte ender i skraldespanden.
Målet er, at eleverne begynder at få øje på og få ideer ud fra de ting, vi omgiver os med i vores hverdag – i vores materielle kultur. Se muligheder og nye måder at sætte ting sammen på. Stor er glæden, når man knækker koden og pludselig ikke længere kan se ting, farver, kombination af materialer uden også at se nye muligheder. Så ser man det! Mærker og udvikler det – materialet.

Workshop i ruinen i Hesbjerg Skoven, 5491 Blommenslyst

“Er det forkerte rum det rigtige rum?”… – Kreativitet opstår ofte, når man befinder sig i en situation, hvor noget er låst og så umuligt, at man begynder at finde på noget – bruge sin fantasi. I ruinen er der ikke andet end naturens smukke affald. De forfaldne vægge, et gammelt komfur og kakkelovn. Det uforudsete – hvad skal vi finde på? Du skal bruge fantasi, forestilling og tid på at lede efter, hvad du skal bruge. Er det de ting, der ikke er til stede, der giver mulighed for at tænke nye tanker og handlinger? Kan det forkerte rum skabe muligheder i det umulige?
I denne workshop vil børnene få stillet en opgave i ruinen, hvor de ud fra få materialer skal kombinere dem med naturens materialer og med fantasi skabe et produkt i ruinen.