indretning_vRUMDESIGN

– Etablering af læringsrum på skoler og i institutioner

Rachel Zachariassen vejleder og rådgiver om indretning i skoler og institutioner.

Rachel er desuden pædagogisk rådgiver i arkitektfirmaet Gråbrødre Arkitekter, som er
en fynsk tegnestue der yder proffessionel rådgivning omkring arkitektur, planlægning og byggeri.
Rachel kan også bestilles af private. Klik her for private hjem.

Skab læringsrum i skolen


De fysiske omgivelser har stor betydning for nogle mennesker, mens andre ikke
skænker dem en tanke. Kan rummets betydning helt undlades i forbindelse med læring?

Det er Rachels overbevisning, at de fysiske rum i skolen har stor betydning for
trivslen og de læringsmuligheder, der skal tilbydes i undervisningen.

Med en folkeskolereform hvor der bl.a. er fokus på bevægelse, innovation og forskellige læringsstile er det vigtigt at der skabes rum der understøtter denne læring.
Gennem dialog sætter hun sig ind i sin kundes verden og skaber rum i skolen, der er funktionelle, æstetiske og som ligger op til den læring, der skal ske i rummet. Hun ligger stor vægt på at skabe en god atmosfære i de rum hun arbejder med.

Rachel giver ideer til hvordan et sanseligt og levende miljø omkring lærerprocesser i
skolen kan skabes.

Rachel ser mulighederne

Som rumdesigner er det vigtigt, at kunne skabe rammerne for en god dialog i designprocessen. Rachel har et smittende godt humør. Hun er en varm og inspirerende person, der ser og tænker i muligheder. Hun er samtidig en ildsjæl, der kan lide at skabe ting med hænderne og få nye ideer. Hun har lavet flere gør-det-selv projekter og elsker farver og skæve løsninger. Læs mere om Rachel her.

De fysiske rammer til håndværk og design

Rachel har i de seneste år særligt været optaget af ombygning og indretning af lokaler til det nye fag håndværk og design i folkeskolen. De fysiske rammer har stor betydning for de læringsmuligheder, der tilbydes i håndværk og design-undervisningen.
Med udgangspunkt i Fagets Formål ses på hvordan faglokalerne kan indrettes, og hvordan man hensigtsmæssigt kommer omkring nogle af de lokalemæssige udfordringer, som lærere støder på i deres daglige håndværk og design undervisning.
Rachel vil appellere til at I via en handleplan får skabt et kreativt, innovativt og sanseligt værkstedsmiljø, der lever op til de lærerprocesser der skal ske i det nye fag. Rachel lægger stor vægt på at de personer, der skal bruge rummene er med i processen med etableringen af værkstedet/lokalerne. Der opfordres til, at Håndværk og designlærerne, pædagoger, ledelsen, pedeller m.m. er med.

En anerkendt rumdesigner

Rachel har medvirket i forskellige boligreportager, blandt andet i Alt For Damerne og i Vores Børn. Hun har i en årrække hjulpet med oppyntning af Jette Frölichs julestuer på Gammelholtegård, Løndahl Slot, Schæfergården samt i Lysebo i Norge, og har arbejdet for blomsterkunstneren Tage Andersen. Rachel har været med på sidelinjen ved flere af hendes søsters, interiørstylisten
Sidsel Zachariassens, jobs. Desuden har hun lavet mange gør-det-selv projekter og indretning til Silvan Kataloget Forny. Se mere under ‘Presse’.