OM RACHELS MALERIER

– De figurative malerier
Rachel Zachariassen maler oftest kvindeskikkelser, som fylder meget i billedfladen og som går ud over kanten af maleriet.
Hun er nysgerrig på mennesker og fascineret af at male skikkelser hun ofte har set i virkeligheden og som udtrykker kropssprog, sjæl og stemning. 
I hendes malerier forsøger hun at forvandle kroppen og beklædning til et dynamisk spil mellem farver og former. Billederne virker ofte meget dynamiske og udtryksfulde.
 
Rachel har i sine malerier fundet en balance mellem en grafisk opbygning og en legende og eksperimenterende tilgang til former og farver.
 
Hun udfordrer hele tiden sig selv ved at afprøve utraditionelle malerteknikker og farvekompositioner. Kvindekroppen forvandles til et kompliceret, elegant og dynamisk spil mellem linjer og flader med farven og formen, som det bærende element.
 

– De abstrakte malerier
En anden inspirationskilde for Rachel er naturen og de organiske former vi omgiver os med. Særligt havet med dets mange blå/grå nuancer er hun fascineret af. Hun inspireres af hverdagen, legen og eksperimenterer med farver og materialer.
I hendes abstrakte landskabsmalerier arbejder hun lag på lag med kraftige penselstrøg, oliekridt, kul, tusch, spartel, klud m.m. for at give dybde og stoflighed i maleriet.
 
Med en stor passion og trang til at udforske er processen højdepunktet, og de overraskelser den byder på. Det er altid spændende at se, hvor vi ender. Ofte er processen en god blanding af glæde, frustration og forløsning.
 
Det giver en fantastisk følelse, når maleriet lykkes.