OPLEV GLÆDEN VED KERAMIK!

Lav dine egne krus, skåle, krukker, æsker, vaser m.m. Dette kursus er for alle som har lyst til at arbejde med keramik, hvad enten du er nybegynder eller har prøvet det før.

På kurset vil der være et oplæg om de forskellige keramiske teknikker og processer, der knytter sig til det keramiske håndværk. Vi vil primært beskæftige os med pladeteknik, modellering, kvætsning, formgivning m.m. Du vil få materialekendskab til stentøjsler.

Der vil være forskellige muligheder for glasering og brænding. Vi brænder fx Raku, som er en speciel og simpel måde at brænde keramik på. Det foregår udendørs, og vi kan følge med i store dele af processen. Resultatet er ofte overraskende med unikke glasurer og en særlig stoflighed.

Du har på kurset rig mulighed for at eksperimentere og udfolde dig kreativt, nyde processen og lege med de projekter du har lyst til. Der vil være individuel vejledning, der tager udgangspunkt i dine ønsker.

Kurset består af fire undervisningsgange (20 timer), der spænder over to weekender:

Lørdag den 16. januar 2021 kl. 15–21.
Søndag den 17. januar 2021 kl. 9 –15
Lørdag den 6. februar 2021 kl. 15–18
Søndag den 7. februar 2021 kl. 9–14

Pris: 1.200 kr.

Undervisere: Rachel Zachariassen
Bjorholmsminde.dk
Rachelz.dk

Sted: Det kreative kursussted Bjorholmsminde
Bevtoftvej 22, 6520 Toftlund
Der er mulighed for overnatning.

For spørgsmål kontakt Inge Lene (52 39 26 14) eller Rachel (61 75 46 36)