SÅDAN KAN DU TILRETTELÆGGE HÅNDVÆRK & DESIGNUNDERVISNING

 

MÅLGRUPPE: Kurset henvender sig til lærere og pædagoger i faget håndværk og design.

Bemærk at dette kursus er over 2 dage.

 

DATOER: Tirsdag d. 3. oktober kl. 9-15 og torsdag d. 12. oktober kl. 9-15

STED: Holluf Pile Skole (Nøglens Kvarter 10, 5220 Odense NØ)

DATOER: Torsdag d. 5. oktober kl. 9-15 og torsdag d. 2. november kl. 9-15

STED: Engdalskolen Brabrand

 

Tag på kursus og bliv skarp på planlægningen af undervisningen i håndværk og design. Med afsæt i didaktiske oplæg drøftes og arbejdes der med, hvordan undervisningen i faget kan tilgodese både de håndværksmæssige færdigheder og kompetencer til at designe. Vi ser på hvilke kompetencer, der er fordelagtige for en lærer i faget at besidde og hvordan en god progression i det obligatoriske håndværk og design-forløb sikres.
Vi inddrager også området innovation og entreprenørskab, som faget har en særlig forpligtigelse over for.

Formålet med kurset er at inspirere og give kursisterne konkrete værktøjer til at planlægge undervisning i håndværk og design, således at eleverne oplever en glæde ved at arbejde med hænderne, idéudvikle og nyskabe.Designprocessen og den håndværksmæssige virksomhed vil være i fokus. Vi arbejder også praktisk i værkstedet med eksempler fra bogen Håndværk og design – et fag i skolen.

Et praksisnært kursus, hvor deltagerne efterfølgende vil være i stand til at tilrettelægge undervisning i håndværk og design, som opfylder færdigheds- og vidensmålene i faget.

UNDERVISERE: Ove Eskildsen og Rachel Zachariassen