indretning_pRUMDESIGN

– Indretning i private hjem

Rachel Zachariassen vejleder og rådgiver om indretning i private hjem, så hjemmet afspejler dig og din personlighed. Rachel kan også bestilles af virksomheder og institutioner. Klik her

Sætter sig ind i kundens verden
Rachel tager udgangspunkt i dine behov og ønsker. Gennem dialog sætter hun sig ind i din smag og kommer med konkrete ideer til ændringer i din bolig. Hun giver vejledning til alt indenfor funktionalitet, møblering, farver, belysning, sammenhæng, personlighed, og æstetik.

Rachel er en inspirerende person, der ser og tænker i muligheder. Hun har en personlig smag inden for det grafiske, krydret med et tvist af humor, fantasi og varme. Hun er samtidig en ildsjæl, der kan lide at skabe ting med hænderne og få nye ideer. Hun har lavet flere gør-det-selv projekter og elsker farver og skæve løsninger. Læs mere om Rachel her.

En anerkendt rumdesigner
Rachel har medvirket i forskellige boligreportager, blandt andet i Alt For Damerne og i Vores Børn. Hun har i en årrække hjulpet med oppyntning af Jette Frölichs julestuer på Gammelholtegård, Løndahl Slot, Schæfergården samt i Lysebo i Norge, og har arbejdet for blomsterkunstneren Tage Andersen. Rachel har været med på sidelinjen ved flere af hendes søsters, interiørstylisten Sidsel Zachariassens, jobs. Desuden har hun lavet mange gør-det-selv projekter og indretning til Silvan Kataloget Forny. Se mere under ‘Presse’.